Gode råd til udvikling af video til e-læring

Interview med video ekspert Jacob Hokland

Videoer kan bidrage positivt til din e-læring, blandt andet ved at tilføje et personligt element til e-læringen. Du kan læse om vores blogindlæg om 5 gode grunde til at bruge videoer i e-læring her. 

Men der er mange overvejelser du skal gøre dig inden du går i gang med at optage, for at sikre det bedst mulige resultat. Vores dygtige video journalist Jacob Hokland kommer i dette blogindlæg med gode råd om hvordan du bruger video i e-læring.

Hvornår skal man bruge video og hvornår skal man ikke?

”Faren ved video er, at indholdet ikke er nemt at udskifte. Videoer viser virkeligheden lige nu, og derfor er det ikke en god ide at bruge video, når der er flere usikre elementer. Det kan for eksempel være, når der er stor udskiftning af medarbejdere, eller hvis et skilt, logo eller symbol bliver udskiftet.

Så kan det være bedre, at bruge et billede eller grafik, som er lettere at udskifte. På den måde er holdbarheden af e-læringen længere, fordi det ikke bliver nødvendigt at kassere fordi den er uddateret. ”

video elæring interview

Kan det lade sig gøre at bruge ’almindelige’ mennesker i videoer?

video elæring interview

Ja, det kan det sagtens! Det er en fordel at bruge medarbejdere i e-læringmaterialet, når det er nødvendigt at personen er inde i materialet og når man gerne vil spare penge.

Professionelle skuespillere har den fordel, at de er vant til at blive optaget, hvilket betyder at de ikke bliver stressede når optagelserne skal laves om mange gange.
Det betyder derudover også, at de holder sig til materialet, og at holder sig objektivt til materialet de skal formidle.”

Hvad er den vigtigste lektie du har lært gennem dine mange års erfaring med video-optagelser?

”Når man optager video, så er det vigtigt at personerne i videoen er oplagt og er præsentable, fordi hvis ikke så ser man det med det samme. Man kan se alt på video”.

Jeg har også lært, at der altid kan ske noget uventet, og derfor er det nødvendigt at være forberedt, så man kan sadle om. Det kan for eksempel være, at det regner, og at man derfor skal rykke optagelserne et andet sted hen.

Det er også, som altid, vigtig at huske at gemme optagelserne hen af vejen, og have backup. Fordi det usandsynlige kan ske, hvor optagelserne ikke bliver gemt, og så skal man altså starte forfra, hvis ikke man har backup.”

Det er vigtigt at brugen af video er relevant, så den ikke bare er der for at være der.
Man skal altså kun bruge video, når det giver mening i forhold til det der skal formidles.

Når man har besluttet at bruge video, hvad skal man så huske i planlægningen?

”Man skal overveje inden man går i gang med at producere video, om man har den nødvendige tid og den nødvendige økonomi. Fordi det er en ret omfattende proces at producere video, som kræver meget tid og det kan koste mange penge. Derfor er det også vigtigt at overveje på forhånd hvad ens ambitionsniveau er. Hvis man ikke har taget dette aspekt med i sine overvejelser, så kan man få sig noget af en overraskelse. ”

``Man skal overveje og planlægge efter, at noget kan gå galt. Der er næsten altid noget der går galt, for eksempel; tidsfrister der bliver rykkede, personer der ikke dukker op, eller optagelser der ikke duer. ”

”Man skal gøre sig nogle forberedelser, så man undgår så meget som muligt, at noget går galt. Det kan man gøre ved, at snakke med deltagerne i god tid omkring hvad der skal ske og tjekke om udstyret virker”.

Hvis man skal optage video selv, hvad skal man så huske når man optager?

”Generelt er det vigtigt at have sit filmudstyr i orden, fordi uden det kan optagelserne slet ikke finde sted. Det er også vigtigt, at den person som er ansvarlig for optagelserne har en teknisk forståelse, og kan finde ud af at holde kameraet i ro, så optagelserne ikke bliver rystede”.

”Når man optager en person, er det vigtigt at have styr på lyden i forhold til baggrundslyde. Hvis der er for meget støj i baggrunden, kan kursisten ikke høre hvad personen i videoen siger, og videooptagelsen vil være spildt. ”

”Når man optager et forløb er det vigtigt at have styr på sit storyboard, og dermed hvad man gerne vil opnå med e-læringen. Fordi hvis der er slinger i valsen når man optager et forløb, så skinner det tydeligt igennem og selve budskabet kan blive tabt. ”

Det bedste råd jeg kan giver er, at optageren skal have de basale evner i forhold til at optage.
Det betyder, at man er i stand til vælge den optimale kameravinkel, kan videoredigere og så videre.
Hvis man ikke er helt sikker, er det en god ide at tjekke YouTube.com, for at se hvordan man laver film.