Målgruppeanalyse til e-læring
Når du skal lave e-læring er det vigtig at overveje, hvordan dit budskab skal formidles til modtagerne. Det er essentielt, at formidlingsformen er målrettet dine modtagere, når du gerne vil opnå effektiv læring. For at du kan vælge den bedst mulige formidlingsform, bliver du nød til at lære din målgruppe at kende, og det kan du gøre ved hjælp af en målgruppeanalyse.
Du kan bruge målgruppeanalyse i e-læring, til at få indsigt i følgende områder omkring målgruppen.
En overordnet karakteristika og beskrivelse af modtagernes:
Faggruppe(r)
Uddannelsesbaggrund(e)
Køn og alder
Arbejdsopgaver set i forhold til skærmtid – kontor, borgerkontakt, fysisk arbejde eller andet
Eventuelle barrierer hos modtagergruppen i forhold til emnet og afvikling af e-læring
Find fællesnævner
Når du lærer om din målgruppe, er det vigtigt at finde frem til, om der er en fælles karakteristika for målgruppen, som for eksempel; faglighed, arbejdsområde, uddannelsesbaggrund eller noget andet lignende. Det er nemlig med til at afgøre hvordan sproget, tonen og de visuelle virkemidler, skal være i e-læringen.
Tilgodese alle niveauer
Har du en bred målgruppe, er den gyldne regel, at du bør tilgodese laveste fællesnævner. Ikke i forhold til, at det faglige skal være ”lettere” end forventet, men at det ikke bliver for teksttungt og alt for uddybende indhold, som modtageren alligevel ikke kan forholde sig til eller skal bruge.
Find kursisternes niveau
Formålet er at danne et overblik over, hvilket niveau kursisterne har, og hermed hvilke forudsætninger kursisterne har for at lære. Helt konkret kan du lave en analyse på baggrund af samtaler med ledelsen og med relevant fagperson(er). Pas på med at benytte dig af stereotype forestillinger, men forhold dig til fakta.
Uanset målgruppe handler det om at lave dit e-læring kort, relevant, interaktivt og ikke mindst sjovt at gennemføre.