Hvordan formulerer man et godt manuskript til e-læring?

Hvorfor skal du bruge speak i din e-læring?

E-læring giver mulighed for, at skabe et samspil mellem flere forskellige former for informations formidling. Her er speak et stærkt og alsidigt værktøj. Modtagerens læringstil afgør, hvordan viden bedst tilegnes. Speak skaber mulighed for at variere den måde, hvorpå indholdet leveres til modtageren. Dette gør, at e-læringen mere effektiv over for modtagere med forskellige læringsstile.

Når du skal producere et speak til din e-læring, skal du overveje følgende, som kan bidrage til at kursisten får en positiv oplevelse.

Gør det personligt

Hvis du skriver passive manuskripter, som er abstrakte og fulde af upersonligt sprog, bliver det umuligt at engagere din kursist. Snak med din kursist – skab en forbindelse. Få e-læringen til at være en slags samtale mellem mennesker. Rigtige folk, ikke robotter.

I stedet for dette:

For effektivt at styre præstationer, bliver lederne nødt til at navigere vanskelige samtaler med deres medarbejdere, på en succesfuld måde. I dette e-lærings program, vil du lære tre teknikker, som kan anvendes i forbindelse med samtaler med medarbejdere.

Kan du gøre dette:

“Har du nogensinde haft en vanskelig samtale med en af dine medarbejdere? Hvor kæmpede du, og hvorfor? I dette korte program, kommer vi til at gennemgå tre ting, som du kan gøre for, at samtalerne bliver mindre vanskelige og mere produktive.”

Brug en specifik case

Ved at bruge en specifik case og derved arbejde ud fra en historie, kan du aktivere din modtagers fantasi, og dermed involvere kursisten mere. Når hjerne hører en historie, går den i ”Neural kobling”, et fænomen, der gør, at hjernen faktisk oplever historien.

Kend dit emne og dine modtagere

Når du skal producere speak til din e-læring, er det vigtigt at du laver dit research på selve indholdet. Indholdet skal gennemgås og tilrettes adskillige gange inden det er klar. Prøv at sætte dig ind i hvem modtagerne er, og hvordan indholdet skal formuleres for at det har den største og mest langsigtede effekt.

Formuler dig klart!

Hvis du prøver for meget på at gøre selve tekstindholdet interessant, kan der opstå for meget udenomssnak. Den letteste måde at gøre teksten interessant, er at være at sige det, som er nødvendigt at lære – ikke mindre, ikke mere.

 Brug korte sætninger

For lange sætninger kan gøre modtageren mentalt træt. At læse en sætning er som at holde vejret mentalt. Man kan kun holde det i en hvis tid, før man besvimer. Kortere sætninger hjælper modtagerne med at trække vejret ofte – hvilket holder dem interesserede.