Flash udgår – hvad betyder det for dit e-læring?

Tjek dine eksisterende e-læringskurser – Snart risikerer de at være ubrugelige

I det nye år sker der en radikal ændring hos alle internetbrugere, der har stor indflydelse på, hvorvidt ens eksisterende e-læringsmateriale overhovedet vil kunne anvendes. Årsagen er at Adobe Flash meget snart vil lide cyber-døden.

Gælder alle internetbrowsere og enheder
Over halvdelen af alle e-læringskurser, som bliver afviklet i dag, skønnes være i formatet Adobe Flash. Problemerne vil derfor gælde både smartphones, tablets og arbejds-pc’ere – og lige meget i hvilken browser (fx Chrome, Firefox og Internet Explorer) materialet bliver afviklet i.

Forhøjet sikkerhedsrisiko er årsagen
Allerede i dag har rigtigt mange organisationer blokeret for Adobe Flash på medarbejdernes computere. Holdningen er, at Flash er forbundet med større risiko for at blive offer for et cyber-angreb. Anvender du en iPhone eller en iPad, har du sikkert allerede erfaret, at der i flere år har været adgang forbudt for Flash – af samme grund.

Fungerer ikke ordentligt på smartphones og tables
En anden årsag til, at de meget vel skal være i en fart, du skal overveje alternativer til Flash er, at dit indhold ikke er mobilvenligt, hvilket er skidt, når andelen af kursister, som foretrækker at tage e-læring på deres smartphones og tablets, er markant større end for bare et år siden.

En tidsrøver og økonomiske udgifter
Er dine nuværende kurser udviklet i Adobe Edge – hvilket vil sige at kurserne er eksporteret til rene Flash-filer – er der alt andet lige væsentlige tids- og økonomiske udgifter forbundet med at få kurserne til at overleve i nær fremtid. Filerne skal i stedet redigeres i Adobe Animate. Programmet er mere tidskrævende og der kan meget vel være behov for et kompetenceløft i organisationen, da det er mere komplekst at anvende. Hvad værre er – du vil også møde nye begrænsninger i forhold til interaktivitet. Så måske ender det med, at man bliver nødt til at starte helt fra bunden igen.

Det kan være hjælp at hente
Fremtidens interaktive standard er bygget op omkring HTML5. Det kan du læse mere om her. Google har lavet et online-konverteringsværktøj, hvor du kan prøve at uploade dine eksisterende Flash-filer og få dem retur som HTML5-filer. Desværre er de fleste tilbagemeldinger rundt om i diverse internetforummer imidlertid ikke særligt positive.

Er dit eksisterende materiale udviklet i et af de gængse e-læringsværktøjer, det være sig Adobe Captivate, Lectora, eller Articulate Storyline, kan vejen til at få reddet dine e-læringskurser være en anelse kortere. Alt efter hvor mange interaktive elementer kurserne indeholder, har du mulighed for at eksportere materialet i HTML5-formatet, når du pakker SCORM-filerne. Under alle omstændigheder vil der efterfølgende være behov for at afprøve dit kursusmateriale grundigt. Sandsynligheden for at dit materiale kommer til at se ud, som det altid har gjort, uden du skal ind og lave efterjusteringer, vil nemlig være lille.

Brug for hjælp?
Vil I gerne have et overblik over, hvordan I skal forholde jer til jeres nuværende e-læringskurser, eller har I brug for hjælp til at få dem gjort fremtidsparate, er I naturligvis mere end velkommen til at kontakte ProLearning.