Få gode fifs til dit e-læringsdesign af vores grafiske designer Kristine Ida

Få gode fifs til dit design i e-læring

– Interview med ProLearnings grafiske designer Kristine Ida

Når du skal udvikle e-læring er der rigtig mange ting du skal overveje. Men en af de mest afgørende for det endelige resultat er det visuelle design. Det gør en stor forskel, fordi designet påvirker hele oplevelsen med e-læringen. Både fordi det sætter stemningen for e-læringen, men også fordi det visuelle design kan skabe tilhørsforhold til organisationen. I dette blogindlæg kan du læse et interview med ProLearning’s grafiker, som fortæller om sine erfaringer i forhold til de valg, som man skal tage i forhold til grafik når man laver e-læring.

Hvilke grundprincipper laver du e-læringen ud fra?

Det første step i processen, når man skal udvikle e-læring er, at vi bliver præsenteret for kundens styleguide. Oftest har virksomheder en guide, hvor bestemmelse for farver, logo og skrifttyper står beskrevet, som kan bruges til at definere virksomhedens visuelle identitet. Det er vigtigt, at skriften i e-læring aldrig må være mindre end størrelse 18, fordi ellers kan kursisten ikke læse teksten.

Nogle gange har virksomheder ikke en designguide, og så må jeg researche i materiale jeg kan finde, så som virksomhedens hjemmeside og PowerPoints for eksempel.

Når vi har fået indsigt i  virksomhedens visuelle identitet, begynder vi at gøre os overvejelser omkring interaktiviteten i e-læringen. Det er i forhold knapper, placering af knapperne og så videre. Når vi udvikler, sørger vi hele tiden for, at skabe familiaritet, så kursisten føler at e-læringen repræsenterer virksomheden.

Ud fra de ovenstående overvejelser, begynder vi så at udvikle skabelonsider. I næsten alt e-læring er der en introside, en videoside, en side med tekst og billede, en side med quiz og en afsluttende side.

Det er vigtigt, at skriften i e-læring aldrig må være mindre end størrelse 18, fordi ellers kan kursisten ikke læse teksten.
e-læring grafik

Er der nogle bestemte ting man skal overveje i forhold til farver?

Den mest basale regel er, at man aldrig skal bruge mere end 3 forskellige farver. Mere end 3 vil kun forvirre kursistens øje. Det er godt hvis de tre farverskaber kontrast. Så er indholdet lettere at før øjet at fordøje.

Derudover er det også vigtigt at huske, at baggrundsfarven i e-læringen skal være en neutral farve, så selve indholdet skiller sig ud.

Det er også vigtigt at huske, at lave plads e-læringen: At der er massere af hvid plads, så det er nemmere for kursisten at kigge på. Man kan nemt, i god mening, komme til at lave for meget fyld på hver side, og det kan nemt gøre, at det bliver svært for kursisten at fokusere på det essentielle.

Den mest basale regel er, at man aldrig skal bruge mere end 3 forskellige farver
Kristine Ida e-læring grafisk designer

Hvilke erfaringer har du gjort dig, i forhold til hvordan det visuelle i e-læring fungerer bedst?

  • Det er vigtigt at huske, at når e-læringen åbnes, så har kursisten et F-blik på siden. Det betyder, at kursisten først kigger i øverste venstre hjørne, og så læser mod højre.
    Kursisten læser mindre og mindre mød højre, så det er vigtigt at man sætter det essentielle øverst i venstre hjørne.
  • En anden ting der er vigtigt at huske, er at ligestille indholdet, så det e lækker at se på (som for eksempel knapper, hovedmenuer og billeder). Når man opstiller elementerne på linje, sørger man for at e-læringen er mere overskueligt at kigge på.
Det er vigtigt at huske, at ligestille indholdet - så e-læringen er pæn at se på