Uddannelse i forbindelse med systemtræning
I samarbejde med Fredericia Kommune gennemgår vi et forløb, hvor vi uddanner medarbejdere i at udvikle e-læring.
Formålet med undervisningen er, at medarbejderne efter kurset er i stand til at udvikle e-læring til systemtræning.
Kurset starter med begrebsafklaring i forbindelse med udvikling af e-læring, blandt andet i form af software-simulation og skærmoptagelser.
På kurset gennemgås desuden emner som konceptudvikling af kursus og flow, udvikling af storyboard og speaks, samt uddannelse i Adobe Captivate.
ProLearning laver en skabelon med færdigudviklet design og funktionalitet, så medarbejderne kan arbejde videre ud fra denne. Skabelonen tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes designguide.
Inden kurset forbereder ProLearning et kompendium, som både bruges under kurset, som et guidende element, og efter kurset, som et opslagsværk.