Komiteen for Sundhedsoplysning
Komiteen for Sundhedsoplysning er en forening, der laver sundhedsoplysning for hele den danske befolkning. Med en mission om at understøtte behandling, forebygge sygdomme og styrke patienter og pårørende, udvikler Komiteen blandt andet oplysningsmaterialer, kurser og sundhedsinitiativer til både borgere og sundhedsfaglige.
Opgave
Klinik for Funktionelle Lidelser (Region Hovedstaden), Center for Funktionelle Lidelser (Region Sjælland) og Komiteen for Sundhedsoplysning har sammen udviklet kurset Mestring af funktionel lidelse. I den forbindelse havde de behov for at få udviklet et e-læringsforløb, der skulle indgå som en del af kurset. Formålet med kurset er at give deltagerne en række værktøjer, der gør dem i stand til at mestre en hverdag med en funktionel lidelse. Kurset skulle bestå af en række e-læringsmoduler, der forberedte borgerne til et efterfølgende webinar.
Samarbejde
I samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning har vi i ProLearning udviklet 12 e-læringsmoduler. Komiteen leverede selv grafik, speaks og storyboards, mens vores opgave var at samle elementerne og opbygge modulerne, så de matchede Komiteens visuelle identitet og læringsmål.
Gennem et procesorienteret samarbejde sikrede vi, at Komiteen løbende kunne give feedback og foretage nødvendige justeringer i de forskellige udviklingsfaser. Dette gjorde det muligt at tilpasse modulerne til Komiteens ønsker og behov, samtidig med at vi i ProLearning bidrog med vores ekspertise inden for e-læring.
Denne tilgang skabte en smidig proces, hvor begge parter aktivt kunne bidrage med deres respektive kompetencer, hvilket resulterede i et gennemarbejdet og brugervenligt e-læringsforløb til gavn for borgere med kroniske lidelser.