Undervisning i Adobe Captivate
Vi har naturligvis også været påvirket af den verdensomspændende epidemi her hos ProLearning. Vores undervisningsaktiviteter har derfor stået stille i de sidste par måneder. Men nu er vi i fuld gang igen! I sidste uge havde vi tre intensive kurser i Adobe Captivate, så flere mennesker kan komme i gang med at udvikle e-læring.
Efterspørgsel på udvikling af e-læring
Vi oplever i det hele taget en kraftig efterspørgsel på e-læringskompetencer for tiden. Coronakrisen har givet mange virksomheder pludselig erfaring med digital omstilling. Fra den ene dag til den anden skulle man pludselig til videomøder og bruge fjernskriveborde. Det har givet nyt mod på det digitale.
Derfor oplever vi efterspørgsel på kurser i udvikling af e-læring. Vores kunder ønsker selv at være i stand til at udvikle kurser, fordi de kan se de mange muligheder e-læringen giver dem. De kan gøre deres undervisning både sjovere, billigere, flottere og friere ved at bruge e-læringen i stedet for almindelige tilstedeværelseskurser.
Tilpasset undervisning
Alle kurserne i sidste uge var skræddersyet til de enkelte kunder, så vi lagde vægt på netop de udfordringer, de stod med.
Udvikling af skabelon tilpasset kundens visuelle identitet
I kurserne arbejdede vi desuden med en skabelon som vi havde udviklet specifikt til kunderne, så de nemt og hurtigt kunne komme i gang med udviklingen efter kurset.
Kunne du også tænke dig at sætte gang i e-læringen i jeres organisation, så tag endelig kontakt til os for et uforpligtende tilbud!