4 gode grunde til at lave review på din e-læring

4 gode grunde til at lave review på din e-læring

Når du skal udvikle e-læring er det en omfattende proces, som tager meget tid og kræver mange kræfter. Det tager ofte flere måneder, fra du starter med at designe til du har dit færdigudviklede e-læringskursus. Uanset om du udvikler e-læringskurset alene, eller sammen med andre, så er det umuligt at undgå at lave fejl, fordi I er så dybt inde i e-læringsuniverset. Derfor anbefaler vi, at du altid sætter god tid af til at lave review på e-læringen – både internt og eksternt. Et review er en gennemgang af e-læringen, hvor alle fejl, mangler og eventuelle misfortolkninger italesættes enten mundtligt eller på skrift. Dermed kan e-læringsudvikleren justere, så e-læringen bliver som den skal være.  Hos ProLearning sætter vi altid tid af til at vi internt kan lave review mellem os kollegaer, så vi kan rette de fejl vi måtte finde. Herefter sender vi e-læringen til kunden, som har mulighed for at lave 2 reviews. Vi retter i 1. review de fejl, som der måtte være, og derefter har kunden mulighed for at reviewe de rettelser, som vi har lavet i et 2. review. Herunder kan du læse 4 gode grunde til, at du skal lave review på din e-læring.

Check om målgruppen forstår indholdet

Du har været dybt begravet i dit e-læringskursus længe, men du skal huske, at det har din målgruppe ikke. Du skal derfor teste dit e-læringsmateriale af på én kursist fra målgruppen eller en hel testgruppe. Det er en god ide, at du observerer hvordan testpersonen(-erne) gebærder sig i e-læringen. Derudover er det altafgørende, at du giver mulighed for feedback, så du kan justere din e-læring.

Gennemgå nøjagtigheden af information i e-læringen

Når du som e-læringsudvikler modtager indhold enten i form af tekst, billeder, video eller andet, der skal bruges i e-læringen, kan det være svært for dig at formidle i den korrekte kontekst. Så derfor er det en god ide, at du lader din indholdsekspert gennemgå e-læringen, så du sikrer, at al indholdet bliver formidlet i den rigtige kontekst.

Test funktionaliteten i din e-læring

Fordelen ved e-læring er, at du kan motivere din kursist ved brug af interaktivitet. Men det kan være svært at sikre, at alle de interaktive elementer i din e-læring faktisk fungerer. Derfor skal du slavisk gennemgå alle knapper, faner osv. i din e-læring. På den måde kan du fange, hvis enten funktionaliteterne eller hover-effekterne skal tilpasses.

Tjek for stavefejl og grammatikfejl

Det er altafgørende for indtrykket af din e-læring, at der ikke er stave- og grammatikfejl. Dette kan nemlig så tvivl om e-læringens faglighed, og det kan være demotiverende for kursisten. Derfor skal du tjekke din e-læring for taste-, stave-, og grammatikfejl. Derudover skal du også holde øje med, at der er ensartet tone i indholdet. Det er især vigtigt, hvis du får indhold fra forskellige personer.

Ved at tage dig lidt ekstra tid til at tjekke for ovenstående fejl før du deler indholdet med målgruppen, kan spare dig for meget tid og spildt arbejde senere i processen, og du sikrer dermed, at målgruppen får den bedst mulige oplevelse med din e-læring.