Hos ProLearning, har vi i samarbejde med Center for Voldtægtsofre, udviklet e-læring med formålet at uddanne både politi- og lægestuderende til at håndtere mødet med et voldtægtsoffer. Samarbejdet startede i juni 2018, hvor processen med at udvikle e-læring begyndte. E-læringsindsatsen blev en del af et forskningsprojekt ved Aarhus Universitetshospital, hvor forskere ville undersøge om e-læring har en effekt på viden og mulighed for at ændre holdninger og dermed adfærd. Vi kan konkludere at e-læring har en dokumenteret effekt på opbygning af viden og holdningsbearbejdning.
I forskningsprojektet udtrykte 724 personer fra henholdsvis politistudiet og medicinstudiet deres opfattelse af deres viden før og efter, at have set e-læringen. Forskningsprojektet gik ud på, at deltagerne skulle se en video med en voldtægtsramt. Den ene halvdel af deltagerne havde set e-læringen, og den anden halvdel havde ikke. Begge deltagergrupper blev besvarede spørgsmål om den voldtægtsramtes troværdighed og deres opfattelse af deres egen viden omkring hånteringen af et voldtægtsoffer. Her viste forskningsprojektet, at e-læringen havde signifikant effekt.
Politistuderendes opfattelse af troværdighed
Forskningsprojektet undersøgte studerendes opfattelse af et voldtægtsoffers troværdighed. Både studerende, som ikke havde set e-læringen, og personer der havde, blev adspurgt om deres holdning til det fiktive offers troværdighed. Her svarede 75% af dem der ikke havde set e-læringen, at det fiktive voldtægtsoffer var troværdigt. Denne andel var dog betydeligt højere blandt politistuderende der havde set e-læringen. Her mente hele 91% at det voldtægtsofret var troværdigt. E-læringen har altså medført en betydelig ændring i opfattelse af voldtægtofrets troværdighed.
Medicinstuderendes opfattelse af troværdighed
Forskningsprojektet undersøgte ydermere medicinstuderendes opfattelse af et voldtægtsoffers troværdighed. Her blev ligeledes både studerende, som ikke havde set e-læringen, og personer der havde adspurgt om deres holdning til det fiktive offers troværdighed. Dog mente flere fra gruppen der ikke havde set e-læringen dog, at voldtægtsofret var troværdigt, nemlig hele 91%. Men andelen blev alligevel højere blandt medicinstuderende, der havde set e-læringen. Her mente hele 98% at det voldtægtsofret var troværdigt. Her havde e-læringen altså også medført en betydelig ændring i opfattelse af voldtægtofrets troværdighed.
E-læringsgruppen ved både medicinstudierne og politiskolen lagde signifikant mindre vægt på udsagnets sammenhæng og struktur i deres vurdering af kvindens troværdighed sammenlignet med dem der ikke havde taget e-læringen. De havde desuden signifikant mere medfølelse med kvinden.
Både de politistuderende og medicinstuderende blev adspurgt om deres viden om voldtægtofres reaktioner. De studerende var igen delt op i to grupper; dem der havde set e-læringen og dem der ikke havde. Her mente langt størstedelen af dem, der ikke havde set e-læringen, at de havde meget lidt, lidt, hverken lidt eller meget viden om voldtægtsramtes reaktioner. Derimod mente størstedelen af dem der havde set e-læringen, at de havde hverken lidt eller meget, meget eller rigtig meget viden om voldtægtsramtes reaktioner. Se mere på diagrammerne nedenfor.
Deltagere der ikke har gennemgået e-læringen
Deltagere der har gennemgået e-læringen
Ligeledes blev de studerende adspurgt om deres opfattelse af deres egen viden omkring voldtægt i Danmark i to grupper; dem der havde set e-læringen, og dem der ikke havde. Her sås også en klar tendens til, at dem der havde set e-læringen mente, at de vidste meget eller rigtig meget om voldtægt i Danmark, mens dem der ikke havde set e-læringen mente at de vidste meget lidt, eller lidt. Det kunne altså konkluderes, at e-læring havde en klar effekt på de studerendes opfattelse af deres egen viden.
Deltagere der ikke har gennemgået e-læringen
Deltagere der har gennemgået e-læringen
E-læringen giver kursisten indblik i blandt andet:
Hvordan hjernen reagerer, når man bliver udsat for et seksuelt overgreb
Hvilke konsekvenser det har for hukommelsen
Hvilke typer adfærd det kan medføre
Hvordan man bedst tager hensyn til disse reaktioner under en afhøring
Målet med e-læringen er at give kursisten viden, som kan bruges i efterforskningen af voldtægtssager. Det betyder, at kursisten bliver bedre i stand til at:
Få den information fra forurettede, som du har brug for i efterforskningen
Vurdere forurettedes adfærd under og efter overgrebet
Det kan altså konkluderes, at e-læringen har påvirket de studerendes opfattelse af voldtægtsramtes adfærd efter et overgreb, samt deres troværdighed når de skal gengive forløbet. Dette resultat af effektmålingen viser tydeligt, at e-læring kan bruges som holdningsændrende. Vi er stolte af, at et af vores produkter kan gøre en forskel for voldtægtsramte.
“Vi oplever at det at måle effekten af e-læring kan være omfattende og ikke mindst svært for organisationer at gennemføre. Ikke desto mindre er en ønsket adfærdsændring det ultimative mål med at organisationer anvender e-læring som kompetencetræning. Hos ProLearning betyder denne opfattende analyse af e-lærings effekt, at vi nu kan dokumentere at e-læring har en effekt på adfærdsændring og at modtageren føler sig motiveret til at gennemføre den form for e-læring vi producerer. Vi er selvfølgelig stolte af, at det vil har til hensigt er lykkedes så flot.”
Christine Dyhr Rask, Afdelingsleder hos ProLearning.