E-læringstrends 2019
De fleste har efterhånden vænnet sig til ikke at skrive 2018. Et ny år bringer nye vinkler og opdagelser. Det gælder også inden for e-læring. Vi har set tilbage på vores samarbejde med vores kunder i 2018 og set på det globale marked, og derigennem har vi dannet vores bud på, hvad der spejdes efter i 2019.
Trend 1: Augmentet reality
På dansk betyder Augmented reality (AR) udvidet virkelighed, hvor man smelter teknologi sammen med den fysiske verden. Hos ProLearning oplever vi, at den mest essentielle del af e-læringen er, at den er virkelighedsnær, så kursisterne kan relatere indholdet til deres hverdag – og dermed kan bruge det tillærte i praksis. Ved at gøre brug af Augmented Reality bliver dette lettere. Man behøver tilmed ikke at iføre sig VR-briller, men i stedet nøjes med at benytte allemandsejet smartphone. Ved at se den virkelige verden gennem en telefons kamera, kan man lægge et virtuelt lag ovenpå. Og ved at tappe på skærmen, kan man fx få forklaringsbokse frem på skærmen eller møde virtuelle lærere i form af avatars.
Anvendelsen af AR er noget, som vil ske en iøjefaldende stigning af i 2019. Det skyldes især, at smartphones computerkraft nu har nået et niveau, hvor de uden videre kan håndtere den virtuelle verden.
Trend 2: Gamification og spil-baseret læring
Vi forudsagde også i 2018 at gamfication ville blive en stor trend i 2018, og det gjorde det! Vi kan med sikkerhed sige, at det fortsætter som en af de største trends i 2019. Vores kunder giver også tydeligt udtryk for, at e-læring med et tvist af leg og sjov bliver bedre modtaget hos kursisterne. Grunden til det er, at man bliver mere motiveret og engageret, når man selv skal tage aktivt del i e-læringen på en underholdende måde. Samtidig bliver det også nemmere at huske budskabet, når man har aktiveret sin hjerne mere.
Trend 3: Video-baseret læring
Vi ser også e-læring som inkluderer brugen af video, som et umættet trend i 2019. Generelt er brugen af video blevet mere populært, det gør flere og flere organisationer brug af, når de skal uddanne medarbejdere. Læs 5 gode grunde til at bruge video i e-læring her.Uanset om det er instruktør-baserede videoer, kontekstuelle videoer, eller videoer som formidling af information – vi spår at videoer i e-læring er her for at blive.
Trend 4: Learning ahead
Læring har hidtil i høj grad handlet om at time undervisningen efter hvornår der er brug for at ændre adfærd og styrke kompetencer. Går der for langt tid inden man i praksis får brug for den læring, man har fået gennem e-læring, kan kompetenceløftet i mellemtiden være gået i glemmebogen.
Imidlertid har flere opdaget, at der kan være fornuft i at lade medarbejdere lære forud og endda i nogle tilfælde lade dem gennemføre e-læring, som de nødvendigvis ikke får brug for senere. Lyder det lidt som at bruge unødige resurser? Ja, men i 2019 har flere it-spillere meldt deres ankomst med computerprogrammer, der hjælper med til at udregne sandsynlighed for, at der bliver behov for for en bestemt kompetence blandt de ansatte. Med andre ord vil risikoen for, at man spilder pengene, fordi man gerne vil være på forkant, være mindre.
Trend 5: Mikrolæring
Vi oplevede, at mikrolæring var en stor trend i 2018. Vi udviklede blandt andet mikrolæring til RI Statsautoriserede Revisorer, hvor vi udviklede 10 e-læringsmoduler om GDPR med stor success. Læs mere her.
Mikrolæring er populært, fordi e-læringen bliver delt op i mindre bidder, og på den måde er det lettere for kursisterne at finde tid til at gennemgå e-læringen. Samtidig er det også nemmere at finde tid til at gense et kort e-læringsmodul end et time-langt e-læringsmodul, og dermed er der også større motivation til at genbruge e-læringen, såfremt at det er nødvendigt at genopfriske hukommelsen.
Mikrolæring kan blive implementeret i form af videoer, små spil, quizzer, infografikker eller korte moduler.
Trend 6: E-læring efter behov
I stedet for at se e-læring som et selvstændigt kursus, er der flere som arbejder hen mod, at e-læringskurser skal være integreret i ens arbejdsopgaver. Det skal forstås, at du lærer simultant når du faktisk udfører en virkelig arbejdsopgave eller udfordring.
Et praktisk eksempel er, hvis du kommer ud for at skulle betjene en hjertestarter. Tiden er knap, og det hjælper ikke først at skulle læse en manual eller se en video. Læringen i at betjene hjertestarteren sker præcis i det øjeblik du går i gang med at udføre livredende førstehjælp.
Vi spår at det bliver en stor trend i 2019, på grund af hvor belejligt det er. Man kan bruge e-læringen når man har brug for det, og på den måde er det nemt at slå op i e-læringen, hvis man skulle have brug for en genopfriskelse af et givent emne.
Trend 7: Social e-læring
Vi har allerede mærket en efterspørgsel på social e-læring, og i 2019 vil flere spørge efter det. Social e-læring betyder e-læring i fællesskab. I stedet for at sidde alene foran en computer imens man tager e-læringen, er der flere, der har set fordelen, at man er sammen om at gennemgå et kursus. Gør man det to og to eller i en gruppe, er der mulighed for at tilrettelægge indholdetop til diskussion og dialog. Kursisterne kan udveksle viden med hinanden, og de har i højere grad mulighed for at reflektere og sparre om de scenarier, som de vil kunne møde undervejs. Da social-læring er taget i fællesskab, er der også en gevinst ved at kunne diskutere resultaterne i plenum – eksempelvis i en efterfølgende klasseundervisning.